Fordelingsmodel for tildeling af indendørstimer
 

Klubben udbyder faste haltider til medlemmerne hvert andet år – altid de lige årstal.

Man er altså aldrig lang tid fra som nyt medlem at komme i betragtning til de eftertragtede tider.


Ansøgningsskemaer udsendes sidst i august til alle medlemmer, og de medlemmer der ønsker fast banetid i hallen returnerer skemaet med markering af den / de ønskede timer i prioriteret rækkefølge i begyndelsen af september.


Den anden mandag i september afholder bestyrelsen et banetildelingsmøde i klubhuset, hvor tiderne fordeles mellem ansøgerne.

Det står medlemmerne frit for at møde op for at overvære at alt går retfærdigt til.


Hvis der er tider hvor mere end 1 konstellation ansøger så prioriteres tildelingen således:


1. Konstellationen med færrest tildelte haltimer vælges.

2. Hvis det er ens med antal haltimer tildelt kigges på antal spillere på konstellationen -

konstellation med 4 spillere eller mere vælges frem for konstellationer med mindre end 4

spillere.

3. Hvis der er ens konstellationer i antal kigges på antal haltimer tildelt alle spillere i

konstellationen tilsammen. De med færrest haltimer totalt tildeles banen.

4. Hvis stadig ens trækkes der lod om banetiden.


Har du fået tildelt en fast haltid, skal betalingen for den nye sæson være BTK i hænde senest 14 dage efter tildelingen dvs senest fjerde mandag i september.

Såfremt dette ikke er sket udbydes haltimen til klubbens andre medlemmer. I tilfælde af at en konstellation har ønsket den givne tid men f.eks har tabt lodtrækningen vil disse have 1. prioritet.


Ledige banetimer kan til enhver tid ses under linket Hallen, og under menupunkt tider i hallen.


Brøndby Tennis Klubs bestyrelse har til enhver tid ret til at flytte rundt på banetimerne. De berørte af flytningen tilbydes som de første eventuelle ledige banetider