Brøndby Tennis Klub

logo QR

jQuery CSS Menus Css3Menu.com



Information om medlemskab i Brøndby Tennis Klub
kontingent.php
Nedenfor kan du finde mange oplysninger om medlemskab. Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte kasseren på 
Nedenfor finder du svar på nogle hyppigt stillede spørgsmål:


  • Hvordan melder man sig ind i tennisklubben ?
  • Hvad koster det at spille tennis ?
  • Hvornår kan man blive meldt ind i tennisklubben ?
  • Hvad foregår der for voksne ?
  • Hvad foregår der for børn ?
  • Kan man få en prøvetime ?
  • Hvor henvender man sig ?
  • Hvor gammel skal man være for at starte med at spille tennis ?
  • Skal man have en at spille med for at melde sig ind i tennisklubben ?
  • Kan man nøjes med selv at spille tennis uden at deltage i træning og turneringer ?
  • Er der mulighed for at spille tennis om vinteren ?
  • Anvendelse af hallen om sommeren ?



  • Hvordan melder man sig ind i tennisklubben
    Når du har indmeldt dig via dette link, vil du i løbet nogle dage modtage et girokort med dit medlemsnummer og når vi har modtaget din indbetaling, får du tilsendt et adgangsbrik med posten.

    Hvad koster det at spille tennis.
    Senior medlemskab (over 18 år)
    Helårskontingent1. maj - 30. april850,00
    Vinter medlemskab (indendørs)1. oktober - 30. april300,00
    Passivt medlemskab (årligt)1. maj - 30. april100,00

    Junior medlemskab (under 18 år)
    Sommer kontingent (udendørs)1. maj - 30. september575,00
    Vinter kontingent (indendørs)1. oktober - 30. april375,00

    Indmeldelsesgebyr
    For senior og juniorKun ved indmeldelse50,00

    Hvornår kan man blive meldt ind i tennisklubben
    Hvert forår starter udendørs sæsonen på en søndag lige omkring den 1. maj. Denne dag afholdes "Standerhejsning" - en festlig åbning af udendørsbanerne. Alle er velkomne, og der er rig mulighed for at tale med en fra bestyrelsen. Se datoen for dette års standerhejsning under menupunktet Kalender. For børn kan indmeldelse foregå hele året. For voksne vil det mest hensigtsmæssige tidspunkt være ved udendørssæsonens start omkring den 1. maj, da der her er tilbud om træning også for nye medlemmer, både for børn og voksne.

    Indmelding i klubben?
    Foregår Online. Gå direkte til Online indmelding.

    Hvad foregår der for voksne
    Indenfor motionist området tilrettelægges træning for nye medlemmer og let øvede. Disse tiltag offentliggøres ved opslag i klubhuset. Desuden er der hver onsdag og søndag i hele udendørssæsonen en hyggeturnering, HygInd, hvor man blot møder op de dage, man har tid og lyst. Ved HygInd kommer man til at spille med mange forskellige, og det giver også gode muligheder for at finde en eller flere makkere. Hvis man har lyst til at prøve kræfter i turneringer, deltager klubbens hold i SLTU's turneringer for motionister, veteraner m.v. Se under menupunktet Senior, for at se en oversigt over, hvad der foregår.

    Hvad foregår der for børn
    Der er mulighed for at deltage i stævner og turneringer både internt i klubben og mod andre spillere fra andre klubber. Der er mulighed for at låne en ketcher i starten. Klik på Junior for at se en oversigt over, hvad der foregår.

    Kan man få en prøvetime
    Børn kan få lov til at deltage i træningen et par gange og låne en ketcher hos træneren, inden man bestemmer sig.

    Hvor henvender man sig
    Man kan kontakte kasseren på e-mail: kasserer@btk58.dk. Man kan også henvende sig til en af trænerne, men helst ikke i selve træningstimen, da det forstyrrer for meget.

    Hvor gammel skal man være for at starte med at spille tennis
    Der er mange børn, der starter som 6-8 årige, men man kan ikke sætte en bestemt alder på. Hvis man kan gribe en bold, løfte en (børne-)ketcher, og i øvrigt synes, at det er sjovt, så er man gammel nok. Og man bliver aldrig for gammel til at spille tennis!

    Skal man have en at spille med for at melde sig ind i tennisklubben
    Nej, det behøver man absolut ikke. Der er mange, der melder sig ind alene. Alle børn kan gå til træning næsten hele året rundt, og her møder man selvfølgelig mange kammerater. Voksne er mange gange lidt mere tilbageholdne med at møde nye venner, men hvis man har lyst til at møde nye venner, er muligheden der, men det kræver, at man selv melder sig til f.eks. træningen eller deltager i HygInd.

    Kan man nøjes med selv at spille tennis uden at deltage i træning og turneringer
    Hvis man blot ønsker at spille tennis med sin faste makker uden at deltage i træning, turnering eller andre arrangementer, er man velkommen til det. Der er rig mulighed for at spille. Alle medlemmer har mulighed for at reservere en bane hver dag. Det sker enten via Internettet på www.btk58.dk eller på booking-PC'en i klubhuset. Om vinteren kan voksne enten søge om en fast spilletime eller reservere en ledig time. Se mere om mulighederne for at spille om vinteren under menupunktet Hallen.

    Er det muligt at spille tennis om vinteren
    I perioden 1. oktober til 30. april er der mulighed for at spille tennis indendørs i tennishallen. Klik her for at læse mere om indendørs tennis. For at kunne spille i hallen forudsættes det, at du enten har et helårs kontingent eller et vinter kontingent

    Anvendelse af hallen om sommeren
    Det er ikke muligt at anvende hallen om sommeren. Herunder ses åbningstider ugen igennem med reservations muligheder: Link til indendørs hal oversigten.

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her på vores hjemmeside, er du altid velkommen til at sende en mail til kontakt@btk58.dk eller kontakte en person fra bestyrelsen eller udvalg.
    Brøndby Tennis Klub     Horsedammen 46     2605 Brøndby     tlf: 3647 2226



    Brug vores sponsorer,
    De støtter os.