|
Klubben Velkommen til Brøndby Tennis Klub. Vi er en klub, som har eksisteret siden 1958, og vi har mange gode traditioner, som vi værner om, så vores medlemmer synes, at det er et godt sted at være. Vores målsætning er: At det skal være sjovt at spille tennis, og man skal gå på banen i respekt for sin modspiller(e) og spillet. Vi har udarbejdet en vision, som afspejler vores fremtidige arbejde for klubben: BTK - Lidt mere end en motionsklub. Vi deltager i SLTU's turneringer for både seniorer, juniorer og motionister. Vi har vores egen hyggelige BTK-turnering som dækker alle vores motionister. Derudover har vi juniortræning 2 - 3 gange om ugen, samt andre sjove aktiviteter for både juniorer og seniorer. Der er mere information under juniorer og seniorer.
Vi flyttede i 2002 ind i et splinternyt og flot anlæg. Vi har 4 rødgrus
baner med lys og en indendørsbane, som vi deler med Brøndby Strand Tennis Klub. Vi vil her på vores hjemmeside lægge nyheder og information ind, så alle kan se, hvad der foregår i klubben. Og alle er velkomne til at kontakte bestyrelsen, hvis I har spørgsmål. |